Bibliografi: Milepæle inden for metalitteraturforskningen

Den, der beskæftiger sig med tekster, der reflekterer over sig selv, har brug for orienteringspunkter. Metalitteratur og fortællingsteori er områder, hvor teori og genstand konstant kommenterer hinanden – derfor er det desto vigtigere at have et pålideligt udvalg af kilder, der gør denne dialog forståelig. Den følgende oversigt er ikke ment som en udtømmende liste, men som et nøje udvalgt udgangspunkt for egne undersøgelser.

Grundlæggende tekster

I første omgang er der de værker, der overhovedet har gjort begrebet metafiktion håndgribeligt: Patricia Waughs studier af den selvrefleksive fortælling, Linda Hutcheons betragtninger om narrativ selvreference samt Wayne Booths klassiske analyser af fortælleren. Disse tekster udgør det begrebsmæssige fundament, som senere forskning bygger på.

Fordybelse i fortællingsteori

Derefter er det værd at se nærmere på strukturalistiske og poststrukturalistiske tilgange, f.eks. hos Gérard Genette eller Mieke Bal, som leverer redskaber til præcist at skelne mellem fortællingsniveauer, fokalisering og stemme.

• Klassiske metafiktionsteorier
• Strukturalistisk fortællingsanalyse
• Postmoderne perspektiver på forfatterskab
• Aktuelle digitale og intermediale tilgange

Dette udvalg udvides løbende – nye artikler, monografier og konferencebidrag tilføjes løbende, så snart de har vist sig at være relevante for den videre diskussion.